Forsiden              Bestyrelsen           Galleri           Markedsplads
 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
       Glemt login info?  
01-04-2015 Link til Interview med Karsten Filsø
01-04-2015 Link til Brev til byrådsmedlemmer
01-04-2015 Link til Læserbrev fra Ruth Harrestrup
01-04-2015 Link til Referat af mødet den 3. marts
 
 
 
 
Vi vil gerne invitere jer til nedenstående møde den 3. marts kl. 19 i Sdr. Nissum.
På lokalgruppens vegne - Lisbet Harder.

Vindmøller Nordøst for Husby

Bekymrede borgere inviteres til status på Lokalgruppens arbejde.

Den 3. marts kl. 19.00 inviterer gruppen Nord-Øst for Husby alle bekymrede borgere til et statusmøde i Sdr. Nissum Hallen.
Vi vil orientere om, hvor sagen står og drøfte nye tiltag mod opsætningen af de 12 kæmpe vindmøller.
Det er vigtigt, at mange møder op - tag gerne naboen med, hvis de ikke har modtaget denne mail.
Vi glæder os til at se jer!
På vegne af gruppen Nord-Øst for Husby
Lisbet Harder.
P.S. Der sælges kaffe og tage til mødet.

 

__________________________________________________________________________________________ 
 
Til jeres orientering har styregruppen sendt nedenstående forud for dagens økonomiudvalgsmøde.

Med venlig hilsen på vegne af Styregruppen for ”Lokalgruppen Nord-Øst for Husby”

Marianne Bentsen

 

Subject: Kommentar til punkt på økonomiudvalgets dagsorden d. 4. feb.

Date: Tue, 3 Feb 2015

 
 

Kære medlemmer af Økonomiudvalget,

På jeres møde i morgen skal I igen drøfte ”Status for vindmølleplanlægningen og afklaringen af behov for nye vindmølleområder”. En af indstillingerne i punktet vedrører området nord-øst for Husby (Omr 34T16 – beliggende mellem to Natura 2000 områder).

Det indstilles fra NMK-udvalget, ”at vindmølleområdet ved Husby (34T16) fremmes gennem udarbejdelse af kommuneplantillæg, hvormed gives mulighed for opstilling af 12 vindmøller med en totalhøjde på 140 – 150 m”. 2 personer – ud af tre fremmødte på NMK udvalgets seneste møde - stod bag denne indstilling.

Dersom der vedtages et kommuneplantillæg for området, ser vi os som modstandere mod mølleprojektet ved Husby nødsaget til at indgive klage – med mulig opsættende virkning for det videre arbejde som umiddelbar konsekvens. Denne beslutning skal ses på baggrund af det hidtidige sagsforløb:

· Vi har tidligere påpeget procedure fejl i planarbejdet omkring ”Vindmølleplanen” (Tillæg til kommuneplan 2009). Fejlen blev – efter lang tids insisteren fra vores side - rettet, da det stod klart, at hele planen (for samtlige 16 områder) ellers kunne erklæres ugyldig. Omr. 34T16 blev taget ud af planen og den i hht Habitatbekendtgørelsen lovpligtige forundersøgelse vedr. særligt beskyttede arter blev gennemført.

· På baggrund af forundersøgelsen kunne det ikke udelukkes, at vindmøller i Omr. 34T16 ville skade Natura 2000 området

· Byrådet kunne på det grundlag have valgt ikke at arbejde videre med området; men besluttede i stedet at fortsætte og få udarbejdet en egentlig Konsekvensvurdering.

· Konsekvensvurderingens konklusion er entydigt den, at der godt kan opsættes møller i området – forudsat visse afværgeforanstaltninger.

· Fra lokalgruppens side har vi overfor forvaltningen problematiseret konklusionen, som ikke synes at modsvare selve den dokumentation, som indgår i rapporten.

· Vi har særligt problematiseret forhold som potentielt manglende fødegrundlag til beskyttede fuglearter i de foreslåede alternative områder, krænkelsen af pomeransfuglens rasteplads og det forhold at oprettelse af en vindmøllepark i Omr. 34T16 går stik imod alle intentioner om sammenhængende naturområder og korridorer (jf. Naturplan Danmark), overvejelser om Naturpark omkring Nissum Fjord m.v

· Forvaltningen har indhentet svar fra Grontmij på nogle af vores kritikpunkter, idet det er Grontmij der har gennemført såvel forundersøgelsen som konsekvensvurderingen. Grontmij afviser kritikken – men på et udokumenteret grundlag.

· Vi er fortsat af den overbevisning at opsætning af møller i området vil være i strid med bl.a. Habitatbekendtgørelsen.

· Med den udvikling sagen har taget, ser vi ikke andre handlemuligheder end fortsat at fokusere på lovgivning og procedurer.

· Vi er af den overbevisning, at et plangundlag for Omr. 34T16 udarbejdet med afsæt i Grontmijs konsekvensvurdering vil kunne findes ugyldigt ved klageinstansen.

Som de fleste af jer sikkert er opmærksomme på, har vi i tidens løb fremført mange argumenter for at undlade at opsætte møller ved Husby (Jf. Lokalgruppens høringssvar). Disse er generelt blevet bagatelliseret i forbindelse med behandlingen af sagen. Desværre har kun den ”hårde linje” med fokus på lovgivning og procedurer hidtil gavnet vores sag. Som sagt ser vi derfor ikke andre muligheder end at fortsætte af dette – for alle parter – ressourcekrævende spor. Vi er dog overbeviste om, at vi har en god sag.

Med venlig hilsen på vegne af Styregruppen for ”Lokalgruppen Nord-Øst for Husby”

Lisbet Harder.

 
Denne side er drevet af Klubmodul.dk